bars light
search light
user light
phone light
Deltag i et intensivt to-dages kursus, hvor du dykker ned i de mere komplekse og udfordrende aspekter af sygdomme og behandlinger hos kaniner. Kurset henvender sig til dyrlæger, som allerede har et solidt fundament i kaninmedicin og ønsker at udvide deres viden og praktiske færdigheder inden for avanceret diagnostik og kirurgi.
Underviseren er Mette Halck – Danmarks eneste specialdyrlæge i sygdomme hos små pattedyr. Hun har desuden titlerne Fagdyrlæge vedr. hunde og kattes sygdomme og Master of Exotic Companion and Hobby Animal Medicine, og står bag en række publikationer inden for området. Mette glæder sig til at dele ud af sin store erfaring og formidler komplekse emner, så de bliver anvendelige i din kliniske hverdag.
Kurset kombinerer teoretiske oplæg med casebaseret læring og praktiske øvelser – herunder kirurgiske teknikker som øregangskirurgi (PECA +/- LBO) og rhinotomi.
Programmet dækker blandt andet: -Mave-tarm-systemet: Anatomi og fysiologi, fodringsrelaterede lidelser, megacolon og appendicitis -Urinvejslidelser: Diagnostik med røntgen og blodprøver, medicinsk og kirurgisk behandling -Ørelidelser: Herunder praktisk øvelse i øregangskirurgi (PECA +/- LBO) -Luftvejssygdomme: Nedre og øvre luftvejslidelser – inkl. kirurgisk behandling af fx snuffles -Onkologi: Oversigt over og håndtering af typiske kaninrelaterede kræftformer -Anæstesi: Sikker og effektiv anæstesi til kaninpatienten -Kliniske cases: Gennemgang og diskussion af relevante patientforløb -Hands-on kirurgi: Rhinotomi og videregående ørekirurgi
Vi glæder os til at byde dig velkommen på kurset, hvor du får mulighed for at fordybe dig i avanceret kaninmedicin og styrke dine kliniske færdigheder, så du trygt og effektivt kan hjælpe denne særlige patientgruppe. Tilmeld dig i dag, og tag næste skridt i din faglige udvikling – vi glæder os til at have dig med!
Tilmeld dig her
Mette Halck er specialdyrlæge i små pattedyr og har en Master of Exotic Companion and Hobby Animal Medicine. Med sine mange års erfaring med både klinisk arbejde og undervisning er Mette en sand guru indenfor sit felt.
Se programmet
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til vores kursusansvarlige på enten +45 81 40 01 17 eller på kursus@eickemeyer.dk