In-house | Skræddersyet kursus i anæstesi

Få undervist hele personalet på én gang på det udstyr, I er vant til at bruge. Kurset er sammensat 110 % efter behovet i din praksis.

Du bestemmer kursets indhold

Du og dine kollegaer på klinikken bestemmer, hvad der skal være på programmet på dette anæstesikursus, som finder sted i din praksis. Vi sender Maria Søndergaard, Dyrlæge og PhD, ud i din praksis, hvor hun lærer jer alt, det hun kan nå, om anæstesi og smertebehandling.

Kursets opbygning

Alt efter, hvad jeres behov er, kan kurset bygges op om cases, teori og praktiske øvelser. I kan også vælge, at Maria skal følge jeres team på en typisk dag med anæstesipatienter. Ønsker I en kombination af både teori og praktik, så er dette også en mulighed.

Eksempler på kursusemner

  • Den balancerede anæstesiprotokols elementer
  • Præmedicinering til ASA 1-2 patienter og ASA ≥ 3 patienter
  • Anæstesi og den brachycephale patient
  • Anæstesi til hjertepatienter
  • Anæstesi ved kejsersnit
  • Hvordan anæsteserer vi den geriatriske patient?
  • Perioperativ smertebehandling
  • Intra- og postoperativ smertebehandling
  • TIVA (Total Intravenøs Anæstesi)
  • Forbedring eller udvidelse af jeres behandlinger med for eksempel dental lokalanalgesi

Kursets underviser

Maria Søndergaard er smertenørd, dyrlæge og kliniker. Hun har over 15 års klinisk erfaring indenfor smådyrspraksis og stor undervisningserfaring fra bl.a. dyrlægeuddannelsen. Hun nyder at undervise og dele sin begejstring for og viden om anæstesi, smertebehandling og farmakologi.
Udover at undervise, har Maria sin egen klinik, Smertedyrlægen, hvor hun hjælper hunde- og katteejere med at finde årsagen til deres kæledyrs smerter og lægger en udførlig plan for smertebehandlingen.

Sådan booker du kurset

Ønsker du at booke et skræddersyet kursus i anæstesi, bedes du kontakte kursusansvarlige, Kristina Abildgaard, på tlf. +45 81 40 01 17 eller sende en mail til kursus@eickemeyer.dk. På baggrund af jeres ønsker udarbejdes der et tilbud!

Obs: Vi gør opmærksom på, at kurset kun udbydes for personale, der har sin daglige gang i klinikken.